Motionscyklistens vigtigste udstyr er en cykelhjelm

Når du er klar til at tilslutte dig flokken af motionscyklister på de danske landeveje og i de danske skove, er det tid til at finde det rette udstyr til den type cykling, der passer til dit sportssind. Men hvor skal man starte, når man skal ud og handle udstyr til sin nye hobby? Selv om det ikke er alle, der kører med hjelm til hverdag, er cykelhjelmen uden tvivl motionscyklistens vigtigste tilbehør. Cykelhjelmen er derfor et godt sted at starte, når man skal handle udstyr og cykeltilbehør. Vi giver dig her en guide, der hjælper dig med at finde den rette cykelhjelm, der passer til din form for motionscykling.

Den skal dække dine behov…

Den type cykelhjelm som du bør gå efter, afhænger af hvilken type motionscykling du dyrker. Er det ræs og fart over feltet, er det en fordel at vælge en let hjelm. Er du til action og adrenalin, skal du gerne have en hjelm, der beskytter hele hovedet, da denne type motionscykling har en højere risikorate for ulykker.

Skal du af sted på landevejene, er det vigtigt, at hjelmen ikke har for mange detaljer og er for tung, så den ikke sænker farten. Navnlig racerhjelme eller enkeltstartshjelme ses ofte på hovederne af landevejenes cyklister, fordi disse enkle modeller mindsker vindmodstanden for rytteren. Derimod ses fullface-hjelmen og skaterhjelmen oftere på hovederne af BMX-ryttere og ’freeriders’, fordi disse tungere hjelme beskytter større dele af hovedet. Endeligt findes der også hjelme, der er udstyret med en skygge, der kan afskærme for de blade og kviste, der nu måtte komme i vejen for mountainbike-rytteren.

… Og den skal sidde behageligt

Cykelhjelmen skal sidde behageligt på hovedet. Komforten er det vigtigste parameter som den nye motionscyklist kan måle efter. Sidder hjelmen ikke for stramt og ikke for løst på hovedet, er man allerede kommet langt. Men for de fleste motionscyklister (for især racercyklister og mountainbike-cyklister) er det vigtigt at hjelmen let. Er man kommet af sted og ud på landevejenes lange strækninger, kan en tungere både cykelhjelm mindske komforten for rytteren, men også virke negativt på vindmodstand. Er du af sted for at forbrænde kalorier og for at få sved på panden, medvirker lufthuller i hjelmen også til rytterens komfort. Du kan bl.a. finde hjelme, der både er lette og giver luft til hovedet, når du er ude for at trampe i pedalerne.

Samme hjelm i alt slags vejr

Motionscykling er som regel en type sport, der foregår udendørs. Som man siger, findes der ikke dårligt vejr men dårlig påklædning, og med det danske, omskiftelige vejr kan det sagtens betale sig at finde en hjelm, der ikke tager skade af forskellige vejr- og vindforhold. Cykelhjelmen er dog kendt for at være af et robust stof, da den trods alt skal beskytte rytterens hoved. Spørgsmålet om at finde en hjelm, der passer til alt slags vejr, er ikke nødvendigvis et spørgsmål om materiale men et spørgsmål om størrelse. De fleste cykelhjelme kan strammes og udvides mellem 2-5 cm., men kan du passe flere størrelser, kan det være en fordel at vælge den største cykelhjelm af de størrelser, som du kan passe. Men hvordan kan det være? ”Smutter hjelmen ikke af, hvis uheldet er ude, og jeg ender i en alvorlig trafikulykke?”, kan måske spørge sig selv.    Netop fordi de fleste cykelhjelme kan indstilles med 2-5 cm., er der ingen fare for, at hjelmen glider af under et styrt, hvis blot den er indstillet korrekt. Men med muligheden for at udvide hjelmen lidt, kan der blive plads til f.eks. en hue, der kan varme ørene og hovedet, når vejret bliver køligt. Det anbefales dog ikke, at placere en hjemmestrikket, ulden hue under hjelmen, hvis man skal ud og køre motionscykling, da sådanne huer kan overophede hovedet (også selvom der umiddelbart er frysende koldt!). Heldigvis findes der huer, der netop er designet til motionscyklister. Huerne, som motionscyklisten kan have på under hjelmen, når det bliver koldt, kan du se her på Cyclingshop.dk, som også har et stort udvalg af cykelbukser, sko osv.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *